2: Hovedbygning
3: Stald, lo, lade
4: Sidebygning
5: Vævehuse
6: Vævemesterens hus
7: Muremesterens hus
8: Hørmesterens hus
9: Hospital
10: Spinneskole
11: Heglehus
12: Kro
13: Rytterskole
14: Ny placering for kroen
Storkøbmanden Niels Ryberg med en ledelsesbaggrund indenfor statens fattigvæsen, hvor han forsøgte at gør væsenet selvhjulpen gennem tekstilproduktion, og med tanker og en betænkning om udvikling af fabriksvæsenet i Danmark forsøgte at virkeliggøre sine ideer på Øbjerggård.
Både den sociale og den uddannelsesmæssige dimension kom til at gennemsyre projektet, til gengæld blev der aldrig tale om det store afkast.
De første år
Christian Gottfried Voelker (1746-1819) flytter i 1778 til Køng som inspektør. I 1786 overtager han hele administrationen af Øbjerggård gods (forpagter det i 1898), Køng Fabrik og Vintersbølle Blegeri.
Voelker bliver i 1787 gift med Frederikke Otte, der er af Rybergs kones familie.
De er bosat i fabrikkens hovedbygning. Efter mandens død fortsatte Frederikke sin mands virke frem til 1823.
1777/78 begynder hørdyrkningen på Øbjerggårds brakmarker.
1778 etableres Køng spinneskole. Den grundmurede bygning etableres først i 1780.
1780 stiftes Næstved patriotiske Selskab, hvis formål det er at oprette spinneskoler. Selskabet tildeles statsstøtte. Selskabet medvirket til oprettelse af 13 spinneskoler frem til 1789.
1781 oprettes Høravlingsinstituttet i Køng. Det ledes af en hørmester med egen bolig. Her undervises i høravl og processerne frem til og med bragningen og skætningen, mens heglingen ledes af en heglemester. Senere sammenlægges begge områder under Hørinstituttet.
1781 opføres Gl. Øbjerggård, fabrikkens hovedbygning. Samme år opføres linnedsvæveriet, der udbygges frem til 1786 og hermed er fabrikken i gang.
De første år vævedes almindeligt lærred og drejstøj. i 1784 indførtes også damaskvævning.
1. damaskmønster blev købt i england. De øvrige 4-5 mønstre blev taget i brug frem til 1789.
Byggeri
Den tredie mester, der beboede eget hus, var murermesteren. Ham var der god brug for. Der har været konstant nybyggeri, dels på fabrikken med opførelse af forskellige nye bygninger: Skættehus, Heglehus, Tørrehus, Bragehus, Hørmølle, Spolehus, hospital....
Mange af husene var bindingsværk, men flere var grundmurede.
Der foruden blev der overalt i Køng og i Ring opført arbejderboliger, som fabrikkens arbejdere fæstede. 
I Køng lå disse huse især på Togårdsvej, hvor der nu kun er få tilbage, anderledes i Ring, hvor man stadig kan få et indtryk af et anderledes landsbymiljø.
Her er vist et hus fra Køng Højbro beliggende ved siden af husflidsskolen.
Fabrikkens drift
Fabrikken tog sig af hele arbejdsgangen:
- Dyrkning på Øbjerggårds jorder, ialt 31 tdl. Dette rakte til ca. halvdelen af produktionen. Resten af Hørren importerede man.
Man havde også en del forsøgsdyrkning. Hertil lejede man præstegårdsjorden.
- Forarbejdning af Hørren til spinnehør. Herfra hentede hjemmespinnerskerne deres råmateriale.
- Hjemmespinneindustri. Vævningen brugte fortrinsvis hjemmevævet tråd. På spinneskolen (Køng og Ring, senere også Vintersbølle) lærte man at spinne. Piger fra 4-årsalderen startede her. I december 1778 var der 36 piger, hvoraf den ældste var 10 år. Pigerne gik fast på skolen og arbejdede, kun skolegangen, der i Køng lå lige ved siden af og kirketiden blev ikke forsømt. I høsten var der brug for pigerne andetsteds. Pigerne fik løn for deres produktion. Efterhånden som pigerne blev mere øvede, arbejdede de hjemme.
Skolen havde også enkelte voksne elever. I køng havde den ene af skolens lærerinder også hjemmeundervisning.
Skolen havde i 1833 40 rokke, 27 skamler og 82 hasper.
Det varierende antal tyder på en del udlån fra spinneskolen.
Haspernes størrelse var bestemt af fabrikken, der skulle have garnet leveret i fed á 430 alen.
1831 var der tilknyttet 480 spinnersker i Køng og omegn til fabrikken i Køng.
For nogle har det været erhverv og for andre deltid.
- Opspoling af hørtråden til brug for vævning: Spoling og Bobinearbejde.
- Vævning enten på fabrikken eller rundt omkring i omegnen.
Vævearbejdet har været mandearbejde, der var kun få kvindelige vævere.
Omkring 1830 arbejdede fra 80-90 vævere hjemme for fabrikken foruden 26 svende og 29 lærlinge på selve fabrikken.
Datiden beskriver en voldsom larm i Køng Bygade. Dels fra de mange væve og dels fra fabrikkens hørforarbejdsningsmaskiner.
Hjemmevævningen kunne være på en eller flere væve. Det kunne være på fabrikkens væve eller egne. Det sidste gav væveren en vis frihed med hensyn til afhændelsen.
En lærling stod 6 år i lære og fik en pæn løn under hele forløbet.
Der var sørget for indlogering, dels på fabrikken og dels i byen.
I 1801 fik man værtshusholderbevilling til Køng Kro med henblik på at skaffe et spisested for de ansatte. Disse valgte dog for det meste at spise privat rundt om i byen.
Køng Fabrik var uddannelsessted for hele landets vævere. Enkelte kom også fra udlandet. De fleste lærlinge kom dog fra nærmiljøet.
Man brugte for det meste manuelle ofte tomandsbetjente fabriksvæve. De brede væve var tomandsbetjente.
Man brugte en flyveskytte, der bevægede sig med over 100 km. i timen fra den ene side til den anden. Skytten blev aktiveret med træk i et reb. Med fødderne trak man via en snor op til programværket over væven hulkortet frem. Ligeledes trådte man de manuelle indstillinger til den mere ens vævning.
Der har været fart på arbejdet, arme og ben har samarbejdet i perfekt forening.
På fabrikkens værksteder stod også 7-8 Jaquard-væve, der var forløberen for den industrielle væv.
Væven styrede automatisk hulkortet, der bestemte mønstret.
- Man har bleget de finere arbejder. Disse sendte man i begyndelsen til blegning i Haderslev.
De lidt grovere ting blegede man i Vintersbølle, hvor Øbjerggård havde 3 lodder. Blegningen her foregik i fri luft efter den såkaldte "hollandske metode". Metoden blev nok brugt i mange år. Stedet kaldes stadig "blegen".
I 1800 udbygges blegeriet i Vintersbølle til egentlig fabriksblegeri. I vaskehuset var en vaskemaskine med to kar trukket af en vandmølle. Der blev anvendt klorkalk til blegningen.
- Salg af produkterne skete i København.
1787 annoncerer Voelker i Adresseavisen at Køng Fabriks produkter er til salg hos kræmmer Magnussen, Amagertorv 51, hvor varerne er i kommission.
Herudover solgte Rybergs handelsfirma også produkterne i Vestindien og Nordamerika.
1790 lejer Køng Fabrik et udsalgssted på Børsen frem til 1822, og i 1896 styres salget og produktionsmængde herfra.
I 1822 fortsætter udsalget men under andres eje.
1830 flyttes udsalget til Intergade 3 (ved Strøget) under navnet: "Firmaet Kiøng Fabrik". Udsalget lukkede i 1924.
Opdateret d. 15.12.2001