Ryberg



Niels Bethelsen Ryberg (1725-1804) er født i Landsbyen Ryberg i Salling af fattige bønderfolk, hvorfra især hans skolegang blev betydende for resten af hans liv.

Han blev sat i handelslære hos en morbror, købmand Axel Møller i Ålborg, hvorfra han i 1750 drog til København og på egen hånd startede en lille beskeden kommissionsforretning. 3 år senere kunne han løse borgerskab som grosserer og herefter gik det stærkt.
Gennem kompagniskaber arbejde han sig op, senest bl.a. med grosserer Otte. Her mødte han sin kone (Gift 1764) Margareta Dorothea Otte (1749-1767) datter af storkøbmand Frederik Wilhelm Otte (1715-1766) og Dorothea Charlotte Reventlow, borgmester i Echenförde til Kriseby, ejer af en linnedsfabrik i Slesvig, der i flere perioder var Rybergs forretningsforbindelse, og også havde været med til købet af Frederiksgave gods (nuværende Hagenskov, Sønderby sogn) på Fyn i 1765.
Margareta døde som 18-årig ung nogenlunde samtidig med sit første barn en dreng på 3 år og samme år som hun fødte den anden søn, Johan Christian. Hun forblev Niels Rybergs store kærlighed. Han giftede ikke siden.

Ryberg var den fødte købmand med et koldt og klart hoved, fortræffelig til at regne. Han forstod at bedømme en situation og beregne de forskellige konjukturer. Han lod sig ikke forblænde af heldet men forstod at standse, når faren var for stor eller han mærkede, at det ikke kunne lykkes. Han havde stort kendskab til udlandet og verdenshandelen.

Han forstod at kundskaber betød alt for dem, der ville frem i verden. Bl.a. financierede han for egen regning et 7-årigt studieophold for Christian Marfeldt "Den største statsøkonom og handelskyndige, som Danmark nogensinde har ejet". 6527 rdl. kostede det Ryberg.

En stor del af sin formue tjente Ryberg som assurandør. Handelen var meget usikker. Præmien for en ostindienfarer, der havde 300.000 Rdlr ombord til at købe varer for, var 50.000 Rdlr. for rejsen frem og tilbage.

Ryberg interesserede sig for de store handelskompagnier. I året 1772 valgtes han til en af direktørposterne i det store asiatiske kompagni. Denne stilling beklædte han i 1772-75 og 1779-84. I disse år oplevede kompagniet en af sine mest glimrende perioder. I disse år var fortjenesten 422.000 Rdlr. om året, mens det i de 40 foregående år havde ligget på 105.000 Rdlr. Altså en firedobling.

Kompagniet gav imidlertid også Ryberg en af sine største og strengeste ildprøver: De tre øverste embedsmænd og ledere i kompagniet besveg kompagniet for 673.737 Rdlr.
De andre direktører blev afkrævet at betale de efter sagsbehandlingerne manglende penge, 45.000 Rdlr. plus sagsomkostninger, ialt 57.748 Rdlr. hvoraf Ryberg betalte broderparten

Ryberg blev eneejer af Frederiksgave i 1772, det samme år købte Ryberg en stor gård i St. Kongensgave i København til kontorer til handelsfirmaet og privatbeboelse. Ejendommen udvides 1783 med købet af naboejendommene og 1791 køber Ryberg & Co. pakhus med kajplads ved Christianshavn.

Niels Ryberg udnævnes 1759 til meddirektør ved De fattige Børns Opfostringshus i København og blev 1771-81 medlem af direktionen for Den almindelige Pleieanstalt, som fattigvæsenet kaldtes (tidligere en række stiftelser: Opfostringshuset, Vajsenhuset, Børnehuset og Sct. Hans Hospital).

Ryberg overtog 1771 ledelsen af fabriksvæsenet og arbejdshusene i København.
På Almindeligt Hospital (fattigvæsenets hovedsæde siden 1769) indrettedes et lærredsmanufaktur (1771-80) med spinderi og spinneundervisning ledet af John Gordon (fra Aberdeen i Skotland), der blev afsat i 1786.
Et hegleri og hegleskole (den engelske heglemåde) under ledelse af Arthur Howden (1771 fra Irland).
En trådfabrik under Nisbeth (fra England)der 1780 flyttedes til Lyngby og blev drevet af dem begge fra 1782.
Et blegeri under James Hamilton Moore (fra Irland). Moore kom til Haderslev i 1779, herfra til Esrum og hjem i 1815.

1776 udarbejder Ryberg en betænkning til kongen om den videre udvikling af fabriksvæsenet i Danmark. Man kunne spare udenlandsk valuta, hvis man fremmer den hjemlige produktion af hør og hamp, der var meget vigtige poster i den østersøiske handel på København.

1774 køber Ryberg Øbjerggård ved udlodningen af Vordingborg Ryttergods. Christian Gottfried Völker (1746-1819, født i Arnstadt, Thyringen) bliver fabriksinspektør og virkeliggør Rybergs industriprospekt

Ryberg investerer frem til 1886 20.000 Rdl i Køng, søger yderligere 40.000 Rdl af staten af den kapital, der var stillet til rådighed for fabriksvæsenets udbredelse på landet og får 30.000 Rdl. bevilget, bl.a til handelsblegeriet i Vintersbølle.
Blegning har formodentligt allerede foregået på de sydvendte skråninger her fra 1781. Blegeriet opføres 1795-1800.

1804 dør Niels Ryberg og ejendommene overgår til sønnen, Etatsråd Johan Christian Ryberg (1767-1832) Flenstofte hovedgård i Dreslette sogn.

Niels Ryberg blev begravet i Dreslette Kirke ved Frederiksgave på Fyn.

1807-1814 Den engelske blokade medfører at importen af råhør bliver standset, samtidigt med at produktionen af hjemlig hør nedsættes, fordi bønderne indkaldes til militærtjeneste. Rybergs oversøiske handel måtte indstilles og virksomheden blev omlagt med svære tab.

1808 stiftedes Selskabet for indenlandsk Kunstflid. Johan Christian Ryberg og hustru var medlem.

Ved Statsbankerotten i 1813 lider det Rybergske handelshus svære tab på grund af statens lån, der ikke indfries. Pengevæsenet bryder sammen og Ryberg taber store likvide midler og må 1819 optage statslån med pant i bl.a. Flenstofte, Frederiksgave, Øbjerggård og Køng Fabrik.
Ryberg kan ikke indfri lånet på grund af den svækkede oversøiske handel, især de faldende kornpriser i 1819 blev udslagsgivende. Det endelige dødsstød kom formodentlig da Rybergs klientel, som havde for vane at lade deres penge stå i huset, og på den måde var en slags passive deltagere, trak pengene ud, og derved fratog handelshuset sin virkekapital.
Det Rybergske handelshus går derfor fallit 1820 sammen med en meget stor del af Københavns gamle handelshuse, omkring 250 ialt. Rybergs var blandt de allerstørste.

J.C. Ryberg afgiver 1820 Flenstofte og sine andre aktiver til staten. Det var på Rybergs indstændige bøn, at staten overtog handelshusets andre aktiver, herunder Øbjerggård og fabrikken i Køng. Når det blev ordnet på denne måde, var det dels af hensyn til det gamle, ansete handelshus` tjenester for staten og det offentlige og dels for at lette afviklingen.
Ryberg fortsætter med at administrere Frederiksgave og Øbjerggård frem til 1824.
Køng Fabrik drives af staten 1820-36 under navnet: Kgl. Linnedsfabrik paa Kiøng.

Fabrikken fortsætter efter 1836 administreret af fabriksudsalget i København, dels i Køng og efter 1852 i Vintersbølle. Produktionen bliver langsomt udkonkurreret af maskinvævede produkter.
Vintersbølle lukkes 1906. Fabriksudsaget i København fortsætter produktionen i Dragør ved hjælp af gamle køngvævere frem til 1924.
Opdateret d. 18.2.2001