På auktionen over Vordingborg Ryttergods 1774 opstår Øbjerggård som hovedgård nr. 4, og dækker Køng, det meste af Ring samt enkelte bøndergårde i Hammer, en enkelt i Kostræde, samt en skovlod i Vintersbølle.
For at give plads til nok hovedgårdsjord, nedlægges 3 bøndergårde i Køng.

Gården udgør ialt 283 Tdr. hartkorn. Købesum: 30.050 rdl., som Ditlev Staal, Klintholm køber som stråmand. Først i 1778 tilkendegives, at køberen er Niels Ryberg.
Prisen blev anset for høj, eftersom der ingen bygninger var på stedet.

Ser man på området indeholdt det mange sumpede områder, der ikke umiddelbart kunne dyrkes: Aunø Nor og Køng Mose.

Der hersker lidt uenighed omkring de første bygninger på Øbjerggård. Det er beskrevet som bygningerne har udgjort en 6-kantet plads, formodentlig i stil med det man ser på Rosenfeldt. Imidlertid viser tegningerne fra matrikelkortet følgende byggeri.

Længerne var bindingsværk, og der var ingen egentlig hovedbygning, idet gården blev ledet fra Gl. Øbjerggård, og ejeren, Niels Ryberg boede aldrig på stedet.

Køng bliver lagt om, da Ryberg kommer til. Vi ser den symmetriske opbygning langs Øbjerggårds Allé frem til den nye bygade, der bliver begygget med et antal nye huse.
Det er de samme træk, der går igen på Rybergs fynske gods Frederiksgave.

Som den foregangsmand Niels Ryberg var, foregik hurtig udskiftning (1783) og hoveri erstattedes af en fast pengeafgift (1780). Køng Firgårde er udflyttet 1786.
2 af de 11 hovmarker bliver i 1798 inddelt til huslodder. 3 bliver forpagtet væk og de 6 resterende inddeles i 13 marker.
Samme år sælges en del af de udflyttede gårde.

Ryberg starter hurtigt et projekt, der skal afvande Køng Mose.
I 1787 graves en kanal, sandsynligvis 2. En mod Aunø Fjord og en mod Køng og Køng Å. Denne sidste blev også brugt til at fragte tøvt til frabrikken på.

Der blev opført sluser både Fuglebækens udløb til Aunø Fjord og Køng Å`s udløb til Dybsø Fjord.

Hensigten var at forbedre tørveskæret i Køng Mose samt skabe nye engområder. Det drejede sig om 1200 Tdl.

1802 er Øbjerggård på 32 Tdr. Hartkorn. Bøndergodset er solgt fra. Senere ejere har ved køb øget hovedparcellen til nu 42 Tdr. Hartkorn (320 ha.).

Øbjerggårds ejerrække

1774: Ditlev Staal, Stubbekøbing.
1779: Niels Ryberg til Frederiksgave.
1804: Johan Christian Ryberg (søn) til Flenstofte og Frederiksgave.
1820: Staten.
1836: Christian Ludvig Klingberg.
1840: Augusta Klingberg (enke).
1845: Kaptajn Frederik von Buchwald til Aneberg.
Øbjerggård brænder i 1846. Avlsgården opføres i grundmur og kløvede kampesten. Samtidig bygges det første stuehus mod nord af gundmur med tegltag på 17 fag (16 alen bredt). 2 skorstene og fuld kælder sat med kampesten.
1854: Hofjægermester Carl Valdemar von Buchwald (søn).
Stuehuset får i 1864 en trappebygning mod syd med skifertag.
1887: (enke).
1889: J.W.C. Krieger. Købspris: 430.000 kr. Tilkøb af bøndergods for 36.000 kr. Salgspris: 495.000 kr
1892-93 istandsættes hovedbygningen, ved samme lejlighed forhøjes trappebygningen til et tårn.
Krieger blev syg og flyttede til Italien. Først i 30-erne byggede han "Køngbo", det store gule hus for enden af Køng Møllevej. Huset blev bygget samtidig med Storstrømsbroen, og fra den flotte udsigt fra Køngbo, kunne håndværkerne under opførelsen se arbejdet på Storstrømsbroen.
Krieger selv kom aldrig til at bo i huset, idet han forblev i Italien. Hans kone boede i huset, hvorfra hun jævnligt tog til Italien for at besøge sin mand.
1916: Faye, der deltog aktivt i afvandingen af Køng mose. 1918: Brødrene Grosserer Knud og Vallentin Hansen.
1920: J. Brabæk.
1925: Udstykningsforeningen, der ikke nåede at udstykke noget.
1926: W.Kjær.
1931: Johs. Emil Nielsen.
1933: Bankier Hans Christian Sonne, New York.
Under Sonne blev hovedbygningen i 1933 udbygget til 2 stokværk. En lokal tømrermester H.P.Nielsen Køng Højbro stod for ombygningen, der foregik ved langsomt at hæve taget mens byggeriet foregik.
Samme H.P.Nielsen var lidt af en tusindkunstner. Bl.a. byggede han den nuværende husflidsskole i beton med hulmur ved hjælp af glideforskaling.
Mange af de huse vi nu ser i Køng Bygade, er også bygget af H.P.Nielsen.
Fra 1936 forpagtede Sonne Øbjerggård ud til sin svoger Henrik Wilhelm Tillisch, der kom fra en stilling som godsforvalter på Bregentved
En gang om året var Sonne i Danmark.
1956: Henrik Wilhelm Tillisch.
I 1956 solgte Sonne Øbjerggård til Tillisch, der drev gården indtil han valgte at gå på pension, hvorefter han forpagtede gården ud til Skovgaard, der kom fra Jungshoved og bosatte sig på Uglevang, den tidligere fattiggård.
1974: Brødrene Holger og Erik Tillisch.
Holger fik Gl. Øbjerggård. Erik Tillisch giftede sig til og drev Rosenfeldt. Hovedbygningen på Øbjerggård stod i flere perioder tom. 1995: Oscar Peter Oxholm Tillisch til Rosenfeldt, der driver Øbjerggård i fællesskab med Rosenfeldt.
Hovedbygningen bebos af Erik Tillisch.


I haven på Øbjerggård, lukket for offentligheden ligger resterne af et stentårn. Ingen ved med sikkerhed noget om ruinen, men stedet kaldes lille Gurre og knyttes til Tovesagnet i forbindelse med Valdemar I.
Andre kilder skildrer Lille Gurre som et jagtslot, eftersom kongen drev megen jagt i området. På dette tidspunkt var Vordingborg Slot en af kongens residenser.
Opdateret d. 17.2.2004