Bønner

Grønne bønner

Grønne bønner er en selvfølge. Problemet med disse bønner er, at de bliver plukkeklare inden for en kort periode, derfor må man løbende så bønner, som på den måde bliver en krævende afgrøde.
Jeg har forsøgt med stangbønner, men deres vækstsæson er heller ikke langvarig.

Jeg dyrker nu kun lave bønner, som skal placeres i højbed, for at jeg ikke skal få ondt i ryggen. De skal sås løbende og gerne frem til efteråret.
I foråret og forsommeren har bønner spiringsproblemer og problemer med fasaner og duer. Det kommer jeg over ved at så i mistbænk, der næsten altid giver et godt resultat. I foråret fremmer det også væksten, således man kommer tidligere igang. Senere spirer bønnerne udmærket uden mistbænk og de kan sås helt frem i august måned.


Hestebønner

Hestebønnerne ses bag broccolien, med kartoffelstykket til højre.

Hestebønner er næringsholdige, lette at dyrke og smager efter min mening godt. Vi anvender bønnerne kogt som tilbehør, når de er grønne. Vi har også forsøgt med blendede hestebønner. Det er absolut en mulighed og skal udvikles nærmere. De tørrede hestebønner kan som andre bønner blødes op og anvendes om vinteren.

Der sås 2-3 hold. 1. forholdsvis tidligt. Når bønnerne kommer op har de let ved at vælte, hvorfor jeg sætter et hegn af kyllinge-/hønsetråd omkring.

Jette er mest til de grønne bønner, mens jeg kan lide de fleste, også som rene bønner uden bælg, hvorfor jeg stadig er på jagt efter flere sorter.

Bønnerne får lov til at stå, så der kan høstes frø til næste sæson, evt kan de også anvendes i vinterhusholdningen efter opblødning.