Dyrkning



I forgrunden havrerod og skorsonerrod. Gulerødder bagved. I baggrunden bl.a. jordskokker, blomster fra havrerod og hestebønner.

Jeg har opdelt min have i 3 forskellige dyrkninger:
Fra såtid og for så vidt resten af sæsonen bekæmpes ukrudtet. Der er alle slags, men værst er uden sammenligning kortstråle, der ses på billedet. Planten forekommer fra tidlig forår og lige til frosten kommer, og er meget agressiv. Den kan sætte blomster og frø som ganske lille og får den lov, kan den blive stor som et mindre juletræ. Helt væk kommer den nok aldrig, men i år har jeg haft mit hidtil bedste resultat.

Bekæmpelsen er mest effektiv, når den iværksættes lige før eller efter frøet har spiret. Jeg bruger dels en motoriseret minifræser, som hurtigt kommer rundt i haven og dels et hakkejern, som anvendes til at trække gennem jorden samt at luge ukrudt væk. Den gentagne behandling af jorden mellem planterne forhindrer effektivt ukrudtet i at komme op.
Rækkeafgrøder som gulerødder, skorsonerrode, havrerod, persillerod, mv. kræver håndlugning. så er det på med knæbeskytter og ned på alle fire.





Kompostbunken modtager alt haveaffaldet foruden det sorterede køkkenaffald.
Komposten foruden masken fra ølbrygningen, asken fra brændefyret og resterne fra saftpresning og vinfremstilling havner på jorden. Fra plæneklipperens opsamling kommer græs og blade som dækning rundt omkring for at holde på fugtighed og forhindre frøspiring.

Haven tilføres hvert forår kalk og kunstgødning.