Tanker og forudsætninger

Enten er man til urtehave eller også er man ikke. Jeg har altid haft interessen og altid haft urtehave lige fra det første hus med have vi boede i fra sommeren 1969. Det var en meget mindre urtehave end nu, men her lærte jeg at udnytte haven til det yderste med flere afgrøder på samme sted. Noget jeg stadig praktiserer.

Urtehaven skal levere de nødvendige og friske grøntsager så vidt muligt over hele året. Derfor har vi særlige grøntsager med henblik på vinterperioden. Kun frostperioder, hvor man ikke kan komme i jorden og porrer og kål bliver kedelige, kan sætte grænser, med undtagelse af kartofler og løg, der jo er taget op.

Derfor bliver grøntsagerne i haven, kun hindbær og jordbær bliver i nogen grad frosset til brug i madlavningen: is, syltetøj, deserter og kage.
Nedfrysning forringer tingene. Skal man have frosne grøntsager, hvilket sker når frostperioder har lukket urtehaven, køber vi frostvarer. Industrien er langt bedre til nedfrysning.

Årstidens grøntsager direkte hentet fra haven giver den højeste nydelse og største tilfredsstillelse ved at have en urtehave.

Foruden nydelse kan der også spares rigtig mange penge, tid og slid, når der skal handles ind til husholdningen, ligesom man ikke er afhængig af holdbarhed og dermed hyppige indkøb. Hvilket har betydning, når man bor på landet og har et stykke vej til byen.

Endvidere skal arbejdet i urtehaven byde på løbende udfordringer og nye tiltag. For mig gælder det dyrkningsmetoder, som sikrer effektivitet og bedre udbytte, og for os begge nye produkter: 1-2 om året som skal forsøges indarbejdet i madlavningen.
Udvalg og mængde skal afpasses det nødvendige behov. Er der produkter, som ikke bliver anvendt, holder dyrkningen op.

Tidligere har der ikke været samme tid til urtehaven, men nu skal det være. En af planerne er at holde længere gang i "sommeren", forstået på den måde at de grønne planter skal have en længere sæson. Som det er nu bliver der snart overgang til vinterafgrøderne: Porrer, gulerødder, skorsonerrod, havrerod, persillerod, grønkål og rosenkål, samt de indtagne kartofler og løg.
Der skal gensås f.eks. bønner i en længere periode, ligesom andre urter først skal sås i august september, med henblik på efterår og mild vinter.

Et af mine ønsker er at kunne holde urtehaven ukrudtfri hele året. Boende på en ældre ejendom, har der hele tiden været store projekter i sommerferien, og herfra tog ukrudtet over, hvor især kortstråle har domineret urtehaven i sommer- og efterårsmånederne. Urternes gode start har dog betydet, at vi altid har haft tilfredstillende urter.
Men godt har det ikke set ud, og besværligt har det også været. I år: 2009 ser projektet bedre ud end tidligere, så måske..........