Jordbær
Jordbær dyrkes nu i højbede. Det giver lettere plukning, men også tidligere bær. Samtidig er det meget lettere at luge, således at jeg nu har et fremtidigt håb om rene jorbærbede.
I tidligere dyrkning på jorden, har jeg konsekvent kørt en 3-årsdrift. Det vil jeg nok også fortsætte, med. På billedet (12. okt. 09) er de 2 højbede forrrest til venstre 1-årsbær og de bageste til højre nyplantede.
Vi dyrker i øjeblikket 4 sorter, som vi mest anvender som friske. Kun ganske få af bærrene bliver frosset ned til anvendelse i marmelade, kager og is:
- Senga Sengana var vores første sort tilbage i 1969, og har med en kort afbrydelse været hos os siden. På trods af dens store tilbøjelighed til skimmel, har den dog andre fortrin, som gør at vi til stadighed har beholdt den:
Vi har altid godt kunnet lide smagen.
Bærrene har været til at plukke på en sådan måde, at stilken bliver tilbage på planten. Det betyder, at der spares en ekstra gang arbejde med at pille stilken af bærrene, når man kommer ind med dem.
- Honoyeye er købt som et tidligt bær. Har ikke imponeret det første år.
- Florence er et rigtigt godt bær, godt bærende og med en fremragende smag. Er købt som sent bær for at strække sæsonen efter Honeyeye og Sengana.
- Ostara
skulle være remonterende, således vi skulle have friske bær hen i efteråret. Vi har nu haft bærret i 4 år, uden der er sket nogen remontering.
Forkert dyrkning? Måske har vi fået tilsendt et forkert bær?
Bærrene kommer tidligt og giver gode forholdsvis søde bær.