Rodfrugter

På billedet ses:
Forrest til højre: Skorsonerrod
Bagved skorsonerroden Rødbeder.
I forlængelse af rødbeder: Gulerødder
Til venstre i forlængelse af skorsonerrod: Havrerod.
Bag gulerødderne Jordskokker.

Gulerod
Havrerod
Jordskok
Pastinak
Persillerod
Rødbeder
Selleri
Skorsonerrod

---

Gulerod
Jeg dyrker kun vintergulerødder. Da gulerødder sammen med rødbeder og æbler, lige dele af hver, indgår i Jettes urtedrik, bliver der sået rigtig mange gulerødder. Afhængig af årets resultat somme tider alt for mange.

De små gulerødder kræver rimeligt meget lugearbejde. 2-3 gange grundig rengøring med udtynding er standard.

Så snart de unge gulerødder er spisestore indgår gulerødderne i kosten. Høsten på dette tidspunkt indgår i udtyndingen.

Gulerødderne anvendes og bliver på deres vokseplads indtil frosten ødelægger dem. I oktober og frem begynder ormene at tage over. Men der er altid gulerødder, der er til at spise.
De unge gulerødder skylles og koges. De voksne skrælles og skæres i pinde. Det kræver mindre kogetid, og på den måde bevares mere smag, samtidig kan gulerødderne koges sammen med andre grøntsager, som traditionelt kræver mindre kogetid end gulerødder.

Havrerod
Havrerod er frostsikker og kan derfor anvendes frem til foråret, hvor der gemmes et par planter til frøsætning. (De blåviolette blomster i baggrunden på billedet er havrerod). Der luges ligesom med gulerødder, og der tyndes rigtig meget for at få så store rødder som muligt. Havrerod bliver temmelig grenet, men det er hovedroden, man er interesseret i.
Jeg skræller den og skærer den ud i 1½-2 cm tykke skiver, hvorefter den koges tilpas til lidt mere end bid.
Den smager altid godt og somme tider himmelsk i retning af artiskokbund.

Jordskok
Vi har svært ved at finde anvendelse for jordskokker, hvorfor planten er på prøve en sidste vinter.

Pastinak
Sås midt midt/sidst i juni, for ikke at få dem alt for store. De overvintrer og vi anvender den i foråret. Man kan lade et par stykker stå og tage frø, men frøplanten fylder godt.
Pastinak kan koges og bliver da lidt tør, eller den kan skæres i tynde stave og komme på panden.

Persillerod
En fantastisk rodfrugt med en rigtig god smag. Vi anvender den næsten altid til panden i tynde pinde. Kogt bliver den alt for tør og kedelig, hvis den ikke efterfølgende kommes i dressing, men så forsvinder noget af persillerodens karakteristiske fine smag.

Persillerod er besværlig at dyrke. Der er en spiringstid på ca. 1 måned. Derfor gror såbedet helt til i ukrudt inden planten spirer, og så skal man til at finde de spæde planter. Men herefter er det forholdsvis problemløst.
Persillerod kan få en række angreb med råddenskab til følge. Jeg har bemærket, at gode dyrkningsforhold med vand, gødning og placering hjælper på problemet.
Persillerod er ikke frostsikker. Jeg har dog haft enkelte, der har overvintret, så i år vil jeg forsøge mig med et bladdække, for at se om ikke det kan beskytte persilleroden.

Rødbeder
Jeg dyrker næsten udelukkende rødbeder til brug i Jettes urtedrik. Derfor er det aflange rødbeder, der er lettere at behandle. Rødbeder er lette at dyrke, blot man sørger for rigelig udtynding.

Selleri
Her køber vi et par bakker og planter ud. Planterne står i en firkant og toppene holder meget ukrudt væk.
Vi anvender sellerien i efterårsmånederne, især til kartoffelmos, en efterårspostej med løg og pærer samt i salat.

Skorsonerrod Skoronerrod er vinterhårdfør og kan høstes hele vinteren og foråret. Selv rødder der er gået i frø kan anvendes.
Man lader et par planter stå og høster frø. Planten er meget nem at dyrke, blot skal man tynde ud for at få så store planter som muligt. Det letter skrællearbejdet. Eneste problem er længden af planten. Man skal være omhyggelig, når man graver dem op, ellers knækker roden, og man får kun den øverste del. Man burde vel investere i en længere spade.
Vi anvender Skorsonerrod kogt, men har også en opskrift, hvor de er i stave og sammen med persillerod steges på panden.