Brygdag

På en brygdag planlægger jeg at brygge 2 bryg, det kan lade sig gøre, da jeg har 2 gryder. Det giver en brygtid på ca. 6 timer. Tidligere tog jeg 4 bryg og 11 timer, men det synes jeg er for lang en dag. Selve brygdagen giver mange pauser, men kan virke rimeligt afslappende, hvis man har en god bog og et minutur.

Jeg vælger at de 2 bryg skal være med samme gær, derfor laves dagen før 1 gærstartere af 1 brev gær på 1 liter. Der kommes lidt brun farin i som sødemiddel. Nok til 2 25 liters bryg. Billedet viser 2 liter gærstarter. Det var til 4 bryg på samme brev. Er jeg i bekneb tager jeg nu 2 brygdage efter hinanden.

Dagen før males også malten til de 2 gryder. Inden morgenmaden hældes malten i gryderne med ca. 50° varmt vand. Efter morgenmaden startes selve mæskningsprocessen. Der røres konstant rundt i gryderne under opvarmningen, der foregår ved højeste trin på elkomfuret. Det tages ca. 2 minutter pr grad.

Ved den sidste hvileperiode på 1 time ved de 65° sættes 5 liter vand til opvarmning til 75°. Det anvendes ved selve mæskningen.

Efter at have mæsket begge gryder, sættes kryden på højeste trin på kogepladen og den første humle kommes i gryden. Der går nu ca. 1 time inden humlen koger.

Her er det tid til forplejning.

Når urten koger kommer de resterende humler og klar urt i på de aftalte tidspunkter.
Sluttelig rengøres lokalet.
Opdateret d. 21.2.2016