Nogle overvejelser

Som bryggeriet skrider frem gør man sig nogle praktiske erfaringer, og nogle overvejelser.


Smag og behag

Smagen ændrer sig hele tiden, derfor ændres opskrifterne også løbende. Det er også noget af det sjove ved at brygge. Det vil sige, at de opskrifter, som findes på siden, er for manges vedkommende de for øjeblikket gældende.
Jeg brygger stort set lige mange stærke som svage øl.
Sagen er at en stærk øl smager af meget mere og bedre. Problemet er selvfølgelig, at man risikerer at blive rundtosset. Jeg plejer at tge en middagslud efter min frokost, så naturligt nyder jeg en ½ liters af de stærke øl her. Man går ligefrem og glæder sig til middag.
Som godnatøl, passer en sådan, men på 33 cl. også ganske udmærket.
Hvem sagde noget om Sundhedsstyrelsens anbefalinger........?

To ting har dog gjort sig gældende. Jeg er begyndt at anvende mindre humle. Det for at undgå sur mave. Humlen er stort set De engelse Fugles og East Kent Golding, samt tyske Hallentauer Perle.
Desuden er jeg begyndt at anvende flere tilsætningsstoffer: Sødemiddel, rørsukker og kandis. Dels for at given nye smagsindtryk, men også på grund af, at Pilsnermalt tunget af omstændighederne på Ørslev Malteri. Desuden giver det en lettere øl, i stedet for, hvis man skulle hæve alkoholprocenten alene med malt.

Holdbarhed

Hjemmebrygget øl laves uden konserveringsmiddel, i hvert fald, hvis det skal gære færdig på flaskerne som mit. Det betyder at det har begrænset holdbarhed. Der kan dog gøres noget for at øre holdbarheden. Der er 4 faktorer, der kan spille ind:

Drikkeklart

Øllet flaskes efter ca. 3 ugers gæring. Derefter skal det stå 4-5 uger på flaske for at opnå det rette tryk, men også for at modnes.
De lette øltyper smager bedst 2-4 måneder efter brygningen. De tyngere kan godt kræve lidt længere modning, og holder ogs længere. Nogle helt op til 1 år.

Gær

Fra starten ville jeg satse på øl brygget på overgær. Dette af hensyn til temperaturomstændighederne gennem brygningen, og tidshorisonten for samme. Jeg startede med Safale 04 tørgær. Det har syntes at være et godt valg.
Gæren er billig og meget let at have med at gøre. Let at lave en gærstarter. Den gærer hurtigt uden den helt eksplosive gæring. Den gærer videre på flaske. Dette dog mere eller mindre hurtigt, nogle gange kan det være en prøvelse inden øllen bliver færdig, men der kommer altid et sikkert resultat.

I Vinterhalvåret bruger jeg undergær. SAFLAGER S-23. Der er stor teperaturforskel rummene fra sommer til vinter derfro de to forskellige gærtyper.

I det hele taget forsøger jeg at gære ved den laveste temperatur, som gæren fordrer. Det giver efter min mening det bedste resultat.
F.eks. brygger jeg ikke i sommermånederne, da øllet efter min overbevisning biver surt, hvis det gærer ved for høj temperatur.
Derfor opbygger jeg et lager i forårsmånederne, så jeg klarer mig gennem sommermånederne.


Rengøring

Da jeg startede med at brygge, lykkedes alt, men hurtigt sneg der sig urenheder ind i brygningen, hvilket resulterede, at der måtte smides mange gode bryg ud, hvad det medførte af skuffelser, tid og penge.På tidspunkter overvejer man simpelthen at stoppe.
Nu ser det ud til at jeg har fået styr på det igen. ALT SIMPELHEN ALT, rengøres så tæt på, det skal anvendes. Det gælder sågar også gærrør. ALT.
Jeg anvende Natronlud som rengøringsmiddel. Det er effektivt og angriber ikke metal, f.eks. chilleren af kobber.



Opdateret d. 18.3.2018