Malt

Jeg køber mit malt i Ørslev malteri. Det er derfor deres sortiment jeg anvender.
Selvom der er gebyr på køb af mindre mængder, er det stadig langt den billigste måde at købe malt på.

I Ørslev, der nu er opkøbt af et finsk selskab, laver de kun pilsnermalt. Deres pilsnermalt har høj kvalitet, men skifter smag fra gang til gang. Nogle gange med en karakteristisk smat andre gange ret neutral.

Selskabet har opså malteri i Polen, hvor de laver forskellige malte. Oprindeligt kunne man købe disse i deres maltbutik, men en overgang var det kun pilsnermalt man kunne købe. Jeg taler med butikken om de andre malte, og mod betaling af transport var aftalen tidligere, at jeg kunne købe de mørke malte: Münich, lys- og mørk karamel, chokolate og sort.

Jeg har stadig noget af de mørke malte tilbage, hvorfor jeg ikke har købt de senere gange.
Sidste gang jeg var på indkøb, fortalte den søde pige på kontoret, at malteriet ikke tjente noget ved at sælge malt til os små forbrugere, men at den nuværende leder ar Ørslev Malteri gik ind for at sælge til de mindre forbrugere samt overvejede, at tage sortimentet fra Polen op igen.



Jeg afvejer malten på en simpel køkkenvægt.

Herefter fyldes malten op i tragten oven over maltmøllen. Som det ses er tragt og ophæng til maltmølle hjemmelavet.
Maltmøllen er Brygladens billige, hvor håndtaget er taget af og erstattet med en bolt. Herefter trækkes møllen af en elektrisk boremaskine med lav hastighed.

Den malede malt løber ned i en 25 liters spand, som der kan sættes låg på, så den malede malt står tørt og beskyttet.

6-7 kg malt males på 1-1½ minut.

Med 2 spande kan jeg male de 2 bryg dagen i forvejen.








Opdateret d. 14.3.2018