Mine Rekvisitter

Økonomisk, nødvendigt og praktisk........

Et godt bryglokale og et lagerrum er helt nødvendige forudsætninger. Jeg har læst flere historier om mænd der flytter i kælderen, i haven og andre steder.
Ølbrygning sviner og tager tid. Samtidig er det ikke alle kvindenæser, der synes om lugten.

Da jeg har plads (jeg bor på et nedlagt landbrug) og fik mulighed, lavede jeg mit eget grovkøkken, hvor man kan vade ind med sine støvler og træsko, og den store rengøring kun skal foretages en gang imellem.
Hvor den dejlige lugt fra ølbrygningen kan få lov til at stå et døgns tid.

Her klarer jeg også mine urtegøremål og slagtning af fisk.

I den forbindelselse lavede jeg en nødvendig udslagsvask med 3/4 vandhane. Der skal noget til fylde og tømme en 90-liters murerbalje.

Gulvafløbet har en rist, hvor man kan tage vandlåsen op, så maltrester, jord og andre større artikler kan løbe ud, når man skyller gulvet.

Grovkøkkenet rummer opvarmningskilden, et ganske almindeligt komfur, som vi også har glæde af i forbindelse med selskabelige anledninger, hvor især den ekstra ovn gør gavn.

Komfuret har 4 varmeplader, heraf 2 store, der bruges til en 25 liters og en 32 liters gryde. En 3. anvendes til opvarmning af spargevand i en 5 liters gryde, der lige kan være der samtidig med de 2 store gryder.


Køkkenet har desuden plads til de fleste rekvisitter og maltopbevaring.


Lagerrum havde jeg bygget til vin og frugt. Frugten er røget ud og øllet er kommet ind i stedet. Her er plads til både tomme og fyldte flasker og gærspande.


Til transport af fyldte gærspande bruger jeg en sækkevogn med udfald.
En gammel sodavandskasse anvendes ved maling af malt og ved tapning på flasker.
En skammel anvendes til at sætte skyllekarret med syre på, samt til at sidde på når man tapper.


<2 90 liters murerbaljer til flaskevask. Baljerne anvendes også til fiskeri mv. Den ene til varmt ludvand og den anden til en letsaltsyre.


Et par gummihandsker til at rode i ludvand. Her et par billige men effektive fra Biltema.


Et slagteforklæde til et par lange gummistøvler, eller et par vinylbukser til et par sejlerstøvler for at hinde våde bukser.


Selve flaskerne skal der også være plads til. Et flasketræ og kasser til flaskerne sikrer at de kan tørre forsvarligt. Flasketræ og kasser må ikke som det ses på det andet bilede være i rummet når der valses malt. Melstøvet er ikke godt for øllet.


På stolpen ses beslag til maltvalsningen: Jeg har en af Maltbasagens økonomimøller, som jeg har indbygget i en holder, herefter er håndtaget taget af og en 3 mm bolt sat i. Ovenpå hænger en stor tragt, således hele maltportionen kan afvejes og hældes i inden valsningen. Til at trække maltmøllen har jeg en 2-gears boremaskine med forsats og 13 mm top. Maskinen kører i 1. gear. Det samme er tilfældet når der tappes øl på flasker, hvor jeg anvender den store mørtelomrører.
3 25 liter spande, som der har været stampekalt i, anvendes dels til at indeholde valset malt og den ene til malt efter mæskning.

Til omrøring i gryderne har jeg købt en lang plasticske i Maltbasaren. Den egnede sig ikke til mæskning, hvorfor jeg lavede en i træ. Efter den nye mæskeproces er indført, skal jeg have lavet mig en mere, så jeg har en til begge gryder. Endvidere en tung keramikskål til skeerne, så der ikke sættes drypmærker på bordet.



Ligeledes et termometer, der går fra 0-100°, samt en skål til at stille termometeret i. Dels så det ikke bliver væk og knust og dels for at undgå drypmærker. Jeg vil helst anvende det viste termometer, da det er lettest at anvende.

Fruens køkken/brevvægt anvendes når der skal vejes humle af under kogningen, og når der skal tilsættes rørsukker ved flaskningen.

Et 1 liter-mål lidt af hvert: varmt vand til sparging, måling af gravitet ol.
Et 5-liters-mål, der anvendes når masken og urten skal op i vinpressen efter end mæskning/kogning.


Vinpressen er købt til vinproduktionen, men har fundet stor anvendelse under ølproduktionen. Jeg har set fra amerikanske microbryggere, at de anvender samme pocedure. Tingen er en alvorlig omkostning, men jeg havde den så at sige i forvejen.


Jeg har et antal gærspande, der også anvendes til vinproduktion. De 2 er med målestreger. De bruges når urten skal hældes på spand. Derved kan man hurtigt aflæse væskemængden og fylde op til 24½ liter med koldt vand. (den sidste ½ liter kommer fra forgæren). Endvidere bruges de 2 måleinddelte spande ved flaskningen, så man kender litermængden af færdigt øl.


Til brug ved flaskningen har jeg 2 hæverter.


Jeg anvender en ganske almindelig køkkensi, når urten løber ned i spanden. Er der tale om humlepellets, må jeg dog anbringe sien oppe i vinpressen og tømme den over et par gange.


Til måling af graviteten bruger jeg et 100 ml målebøger og en oeclevægt.



Chilleren bruges til afkøling af urten, der forinden er hældt over i gærspanden.


Under kogning af urten og tilsætning af humle opstår der gerne pauser. Her er det rart at blive påmindet om tidspunkterne, hvorfor fruens minut-ur er en praktisk foranstaltning:






Et kapselapparat er også en nødvendig ting.


Ligeledes en beholdet til forgæring:

Og et par kiler til at sætte under gærspandene. Opdateret d. 14.3.2018