Rødby Fjord

Lolland ligger syd for istidens vippelinie, således at landet synker. På trods, eller måske netop derfor, er der langs Lollands sydkyst dannet en barrierkyst, således at strandvoldene har afsnøret det bagvedliggende vandområde og den meget fligede lagune, Rødby Fjord er dannet.

Barrierekysten fortsætter sit virke, således at området fra Hyllekrog til Nysted, ligner området fra Rødby Fjord. Der ligger en sandrevle, som ved lavvande er tørlagt. Snart bliver den til en strandvold.

Det inddæmmede område, som ligger under havets niveau udgør i dag 33 km².
Fjorden var tidligere en meget fliget lagune, der var afsnøret af barrierekystens strandvolde. Der var således 3 sejlrender til fjorden, hvoraf Kramnitze var den største.

Ud til fjorden med de udstrakte græsgange dannedes gennem tiderne en række samfund. Hobyfundet vidner om en magtfuld stormand, og landsbysamfundene: Holeby, Ringsebølle, Sæddinge, Rødby, Nebbelunde, Gerringe, Viet, Tirsted, Vejleby, Ågerup, Alminde, Hoby. Gloslunde og Dannemare, har alle draget nytte af forbindelse til fjorden.

Billedet er fra "Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord" af N. E. Hyldtoft.

Selv om landet sank blev fjorden gennem tiderne mindre pga. tilstrømning af materialer fra landet bag samt almindelig tilgroning. Det medførte, at man begyndte at afsnøre de forskellige fjordgrene med dæmninger.
Dette var ikke uden problemer, fordi mange modsætninger mødtes, og de fleste steder var der både for og imod.
Problematikkerne var følgende: Der har været mange og undertiden uvenlige forhandlinger inden nye dæmninger blev vedtaget. Tit blev noget af den nyindvundne jord overtaget af bønder i en vis afstand fra inddæmningen. Det var et financierinsspørgsmål.

Bogen "Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord" af N. E. Hyldtoft. beskriver grundigt Rødby Fjords vej til total inddæmning, men også om demokratiets udfoldelse.

Indesnøret som fjorden lå, var der allerede tidligt planer om at inddæmme hele fjorden. Men forskellige interesser gjorde, at der ikke kunne samles flertal herfor. Interesserne var naturligvis af økonomisk art. Havde man nyligt punget ud til en ny dæmning, var man bestemt ikke interesseret.

En af de store pionerer i inddæmningsarbejdet var ejerne af øen Lidsø.
Først ved P. A. Hage der mangedoblede øens areal fra oprindeligt 140 tdr.
Hage måtte betale Rødby 15.000 rigsdaler fordi inddæmningen af Lidsø omfattede den tidligere udsejling fra Rødby, selv om denne ikke blev benyttet mere på grund af tilsanding.
Hage døde umiddelbar før stormfloden i 1972, som medførte ruinering af Lidsø.

I 1896 købte Moesgaard-Kjeldsen Lidsø. Han blev den helt store drivkraft bag bygningen af Rødbyhavn og den senere udtørring af Rødby Fjord. I Mindelunden i Rødby Fjord har han fået den fremmeste mindesten. Til højre for indgangen.

Stormfloden i 1872 medførte skader på samtlige dæmninger i området. Alle blev repareret rimeligt hurtigt og flere blev udstyret med vandpumper trukket af vindmøller.
I 1878 gik staten i gang med at sikre sydkysten med et stort havdige, som skulle beskytte det bagvedliggende område.
Der blev i samme forbindelse bygget en pumpestation ved Kramnitze. Pumpestationen blev udskiftet og ombygget gennem årene, inden den fandt sin endelige udformning i 1966.

Den økonomiske indsats efter genopbygningen af de mange dæmninger, gjorde at anpartshaverne i mange år ikke var interesseret i en total afvanding af fjorden.
Efterhånden som møllerne, der drev vandpumperne rundt omkring blev nedslidte og stod for udskiftning, og fjorden efterhånden kunne opfattes som et slambassin fra disse udledningen, blev der igen interesse for en udtørring af fjorden. I midten af 1920-erne gik man i gang, noget stort flertal for udtørringen var der ikke, måske slet ikke, for kun ved gentagne afstemninger og tricks lykkedes det at få flertal. I 1927 blev fjorden udtørret.

Staten overdrog ejendomsret og vedligeholdelse af digerne til udpumpningsforeningen, nu Lollands Digelaug, der omfatter inddæmningen af Rødby Fjord og Nakskov Fjord.

Indtægterne kom fra salg af jorden, Sæddingegård er med sine 163 ha. i fjorden er den største jordejer, men alle, jordbrugere som sommerhusejere, som ligger inden for det inddæmmede område betaler en årlig afgift til Digelauget.

Med udtørringen forsvandt en befolkning fra området, nemlig fjordfiskerne. De fik erstatning, men for nogen blev det katastrofalt, deres liv forsvandt og druknede i sprut.