[Kostræde]

Kostræde

Kostræde landsby har på et tidspunkt ligget som en ø mellem Sjælland og Svinø. Dybsø og Aunø Fjorde har løbet sammen. Senere har landhævning skabt et sumpet område mellem Kostræde Banker og selve Kostræde, hvorimellem der har været 2 lavtliggende veje. Den sydlige vej er gået til Køng Møllevej, og den anden til den nordlige del af Kviemarken.

Byen har ligget under Vordingborg Krongods og er administreret fra Aunø.

Første Matrikelkort er et såkaldt rytterkort fra 1771. Det viser byen stort set som nu. 14 gårde placeret på en linie på ca. 1 km med vej på begge sider af bebyggelsen. Der var 3 gårde i klump i den nordlige ende. 8 dobbeltgårde fordelt på midten og 3 gårde i den sydlige ende, hvoraf de 2 var en dobbeltgård.

Jorden var inddelt i 3 marker: Lillemarken mod nord, Diges i midten og Møllemarken i Syd.
Overdrevet lå mod syd ud til Aunø Fjord. Der var en række andre overdrev hist og her mod Dybsø Fjord.
I den nordlige ende lå Birkemosen, hvor man skar tørv. Der var et stort rørskær mod nordøst ud til Dybsø Fjord. Desuden var der Kostræde Banker, som blev brugt dels som overdrev og dels grusgrav. Byens jord gik dengang helt frem til Køng å.

Fra Clemseje gik der en direkte vej på ca. 1,5 km frem til et kunstigt fremspring på kysten ved Hjortevang. Man tør gå ud fra, at dette fremspring, som sikrede sejlads helt ind til kysten, har været byens havn. Herfra var den hurtigste sejlrute ud af fjorden.
Jeg gætter på, at denne havn kan føres helt tilbage til vikingetid, hvor sejlads har været en nødvendig del af tilværelsen.

I 1776 blev krongodset solgt. 2 gårde: Birkemosegård og Horskær kom derved under den nyoprettede Øbjerggård, resten fortsatte under Aunø.

Rytterkortet fra 1771 dannede grundlag for udstykningskortet fra 1806-1860, som er det første egentlige matrikelkort. Matrikelkort 1806-1860

Ved udskiftningen var der kun en udflyttergård, nemlig Hjortevang, der som nordligste gård blev flyttet ud. Tilbage blev en del af bygningerne herfra, angivet ved matrikel 17. Her lå frem til begyndelsen af 1900-tallet et hus.

De andre matrikelnumre er:

2: Birkemosegård

3: Damgård
4: Clemseje
12: Horskær
11: Lavemarksgård
10: Kostræde Gård
18: Kostræde Byvej 23: Dette hus er på et senere tidspunkt vendt 90°

På kortet ses også, hvorledes, der har været 2 veje. Formodentlig, har jorden imellem på en eller anden måde været fælles byjord tidligere

Hjortevangsgård fik som udflyttergård højeste matrikelnummer: 13.

I den sydlige ende af byen ser vi:

9: Lindegård
14: Svanemarksgård, med højeste nr. Hvilket sker fordi stedet på grund af den lille størrelse ikke regnes for en gård men for et boelsmandssted, der er betegnelsen for de næstmindste landbrugsejendommme liggende mellem husmandssted og gård. Gårdmanden havde ansatte. Boelsmanden klarede det selv. Husmanden havde arbejde ved siden af sin jord.
5: Egemosegård
6: Myghavegård
7. Noergård. Denne må bygningsmæssigt have opslugt den 3. gård, som lå her mod syd, og altså er nedlagt.
8: Ellehøjgård

Udskiftningen medførte, at dobbeltgårdene, blev udskiftet således, at den ene fik jord vest for bebyggelsen og den anden øst for. Undtagelsen var Egemosegård og Myghavegård, som fik jord ved siden af hinanden.

Ved udskiftningen i 1806 var der ikke selveje, hvorfor en del at markerne blev til fælleseje. Da selvejet indtraf blev de forskellige fællesarealer opdelt i lodder tilhørende de enkelte gårde. Der var i begyndelsen fælles overdrev både mod Dybsø Fjord og Aunø Fjord samt fælles tørveskær i Birkemosen og ved Bankerne. Disse blev senere i forbindelse med selvejet udmatrikuleret omkring 1817, hvilket fremgår af årstallene i øverste højre hjørne på Matrikelkort 1860-1875. Hver gård fik hver deres lod. Sandsynligvis er selvejet indført 2-3 år tidligere, hvilket fremgår af ændringer i ejerskiftet på nov=028035gle af gårdene. Kortet fra 1817 er derefter blot en rentegning af de i marken afsatte lodder.
Samtidig fik hver gård en bankelod med samme matrikelnummer samtidigt med en fælles bankelod. Hvorfor man her har udmatrikuleret bankerne til den enkelte gård, får stå hen i det uvisse. Efter selvejet er samtlige bankelodder blevet afhændet til anden side.
Byens jord blev her formindsket, idet jorden frem til Køng Å blev inddraget under Øbjerggård, således, at afgrænsningen nu blev bankerne langs det såkaldte "Hovgærde".
Det område, som bliver tillagt Øbjerggård, ses på kortet.

Vejen til havnen ved Hjortevang blev sløjfet, kun yderst følger skellet mellem Clemseje og Hjortevang den gamle vej. Betydningen af sejlads, hørte fordums tider til. Fortsættelsen af vejen ses skraveret ud.

Ved udskiftningen, eller i løbet af de følgende år, blev der anlagt en ny vej mellem matriklerne nr 9 og 8. Der blev lavet en dæmning over de lave stykker mark på begge sider af Ellehøj, og vejen blev ført direkte igennem bankerne til Bankevejen.
Den gamle vej fra Køng til Svinø ses ved Ellehøjgård, som den gik rundt om og løb i skellet op til Højevej/Køng Møllevej.

Matrikuleringen arbejdede med 27 matrikelnumre, som følger her:

Præstens lod. Ligger hvor Køng Møllevej mødes med Bankevejen. Har været præstegårdsjord frem til ca. 2005
Birkemosegård Blev senere familiedelt, således Hvidthøj blev dannet yderst.
Damgård Blev senere familiedelt, således Strandgård blev dannet yderst.
Clemseje
Egemosegård
Myghavegård
Noergård Herfra blev senere udskilt 3 parceliststeder.
Ellehøjgård Afgav senere jord til Ellehøj Mejeri
Lindegård Herfra blev senere udskilt 3 parceliststeder, skole samt andre lodder.
Kostrædegård Blev senere familiedelt. Anneksgården kom til at ligge i Kostræde By.
Lavemarksgård
Horskær
Hjortevang
Svanemarksgård
Lod på Svanemarksgården, udlagt til Lundbygård. Denne og lodden nedenunder har der været betalt leje af fra Svanemarksgårdens side helt op i 1960-erne, hvor det blev tilkøbt. Det må formodes, at lodderne er tabt i spil mellem ejerne af Aunø, Lundbygård og Holmegård.
Lod på Svanemarksgården, udlagt til Holmegård.
Hus tilbage fra udflytningen af Hjortevand, Nu revet ned. Jorden underlagt Damgård.
Kostræde Byvej 23: Dette hus er på et senere tidspunkt vendt 90°
Birkemosen. Fælles tørveskær
Fælles tørveskær hvor Kviemarken mødes med Dybsø Fjord.
Sydligste del af den fælles græsning mod Dybsø fjord. Svært at vide, hvorfor denne del er selvstændig udmatrikuleret. Måske til dyrkning af hør til Køng Fabrik, der via Øbjeggård ejede jorden. Jorden er i dag en del af Kostrædegårdens marker.
Yderste Lave Enge. Har formodentlig været udlagt til græsning for Horskær og Birkemosegård, der var ejet af Øbjerggård. Marken tilhører i dag Lavemarksgård ,
Enghaven: Fælles græsning mod Dybsø Fjord. Arealet blev ved selvejet udmatrikuleret til Lindegård, Damgård, Clemseje og Kostrædegård.
Fællesareal Myggehaven: Ved selvejet blev denne udloddet til Myggehavegård og Noergård.
Fællesarealer i Bankerne. Matriklen nr. 25. Eftersom stort set alle bøndernes bankelodder efterfølgende fik matrikelnummer 25 med tilføjet bogstav, da man overgik til selveje, og disse lodder blev solgt fra, kunne det tyde på, at selvejet er sket på samme tid, og ejeren Aunø har beholdt Bankerne og solgt dem til anden side.
Fællesareal "Henlagt til de 11 Aunøe Gårdbeboere i Byen" som der står på udstykningskortet. Vi ved at Øbjerggård ejede 2 gårde, nemlig Horskær og Birkemosegård. Resten af gårdene fik altså her fællesarealer. Ved selvejet blev arealet opdelt i 10 lodder, fordelt mellem de 10 gårde beliggende i byen. Mod nord ud mod Dybsø Fjord blev lodderne købt som udloddet, mens der mod syd ud mod Aunø Nor skete der ændringer. Noergårdens lod lå ud mod Noret. Damgård fik/købte også en lod her, ligesom Egemosegård købte 2. Damgårds lodder mod Dybsø og Aunø Nor fik samme matrikelnummer, 10B .
I den sydøstlige del af byens jorden var 6 lodder udlagt til husmænd. Disse har sandsynligvis boet langs Bankevejen. Ved siden af ligger bankelodderne til Birkemosegård og Horskær. Alt i alt kunne det tyde på, at denne del af byens matrikel tilhørte Øbjerggård/Køng Fabrik, som sandsynligvis også ejede husmandsstederne.

Smedie: På Rytterdistrikstkortet ses en bygning nord for matrikel nr 9. Den er her indtegnet på udskiftningskortet, hvor den var retucheret. Om bygningen stadig har ligget der er uvist, men som det ses, er grunden ikke udmatrikuleret. Der kan være tale om byjord. Huset kan have været byens. Her gættes på en smedie. Senere er denne flyttet lidt længere mod nord, som det ses af matrikelkortet fra 1875-1971.

Matrikel 14B, har været byens smedie og elværk, også med en vindmølle. Som Smedie blev den nedlagt sidst i 1960-erne, hvor ejendommen blev solgt til privat eje. Bønderne fik hver en andel af salgssummen.

Jordstykket, hvor den oprindelige smedie lå er lagt ind under nr. 9.

3 andre huse er kommet til nemlig:
Nr. 4B = Kostræde Byvej 21
Nr. 10D = Kostræde Byvej 10
nr. 5C = Kostræde Byvej 7

Gårdene har bygget medarbejderboliger. Tit var det for at kunne tiltrække en gift fodermester.

Her følger de 3 tilgængelige Matrikelkort fra Kort og MatrikelStyrelsen (Geodatastyrelsen), som kan trækkes fra nettet. På kortet kan man trække en firkant, over et område, man ønsker forstørret. Ved at trykke globus i øverste højre hjørne, kan man komme tilbage til hele kortet.

Matrikelkort 1806-1860
Matrikelkort 1860-1875
Matrikelkort 1875-1971

Oprindelig har alle gårdene været 3- eller 4-længede stråtægte bindingsværksbygninger. Alle avlsbygninger herfra er nu væk. Der er enkelte reminicenser tilbage på f.eks. Svanemarksgård, Birkemosegård og Anneksgård. Nybygninger, også af stuehusene medførte at dobbeltgårdene blev adskilt. Den ene flyttede over på modsatte side af vejen, hvor jorden lå, og den anden indrettede sig i en ny position.

Af oprindelige stuehuse tilbage findes kun 3, nemlig Hjortevangsgård, der imellemtiden blev pakket sammen og genopført, Birkemosegård og Ellehøjgård.
Nye facader og moderniseringer slører billedet, men indenunder er de gamle bestanddele.

Svanemarksgård og Lindegård blev aldrig adskilt, og ligger som den eneste dobbeltgård tilbage. Som et særsyn har Lindegård derved sin jord på modsatte side af vejen.

Kostrædegård flyttede helt ud midt i marken. Den fik adgang fra en vej fra byen.

i 1935 blev Aunø Nor inddæmmet og afvandet. Det medførte at en række af gårdene tilkøbte jord i området. Nogle "lagde til" på deres overdrevslod, hvorved marken blev større. Andre fik helt nye lodder.

Helt frem til 1980-erne skelnede man mellem jord i overdrevet og jord i Noret.

I 70-erne begyndte de store jordopkøb med sammenlægninger og nedlæggelse af landbrug. Det har også delvis ramt Kostræde, hvor der nu kun er 3 egentlige landbrug tilbage, men dog også gårde med deres egen jord, som blot bliver forpagtet eller drevet ved hjælp af maskinstation.
På samme måde er der kun 1 husdyrsbrug tilbage. En kreaturbesætning på Hjortevangsgård.
Den resterende del af byens befolkning er blevet udearbejdende eller pensionister.

Nedenunder henvises til de enkelte gårdes historie fra ca. 1800 med navne på ejere. Her er der gået ud fra navnet på udskiftningskortet i 1806 og folketællingen med matrikelnummer i 1916. Derefter er den mellemliggende periode konstrueret udfra folketællinger og kirkebøger.

ikke færdigt

ikke færdigt

ikke færdigt

ikke færdigt