Rødby Fjord, Christianssæde og Tirsted-Skørringe-Vejleby

Rødby Fjord, Christianssæde og Tirsted-Skørringe-Vejleby er min hjemegn.
Jeg er født i Viet, har haft min barndom på Maglebjerg i Vejleby og min ungdom i Hoby. Derfor føler jeg, at netop dette område er værd at besøge.

Lad os tænke os til en køretur gennem egnen. Jeg forestiller mig en tur fra Maribo, med afkørsel fra motorvejen fra København, hvor der svinges mod Maribo. Man kommer til den meget gamle rundkørsel, fra 1950-erne, fra før de nye rundkørselsregler blev lavet. Her svinges til højre mod Rødby. Ude til venstre lå den gamle dyrskueplads, dengang Lolland-Falster var et amt, og hvert amt havde sit eget dyrskue. Lige efter kommer Balling Engelsens skumfabrik, der tidligere var sukkerfabrik.
Maribo Sukkerfabrik blev etableret i årene 1896 - 1897 af A/S Maribo Sukkerfabrik. Dette selskab blev i 1898 overtaget af A/S De danske Sukkerfabrikker.
Maribo Sukkerfabrik havde et veludviklet roebanenet, med rangerplads vest for fabrikken. Sukkerfabrikken lukkede i 1965.
Vi kommer forbi Hillested Kirke nævnt med nr. 1.



1. Hillested Kirke. Kirken hørte under grevskabet Knuthenborg. (Privatejede kirker er udmærket beskrevet i årbogen for Historisk Samfund forPræstø Amt 2011).
Fra 1694 til 1. januar 1911 hørte kirken under Knuthenborg. Herefter i pastorat med Skørringe Sogn, der kom fra Christianssæde. Nu er de 2 kirker i pastorat med Tirsted og Vejleby Sogne.
Personligt betyder Hillested kirke for mig, at her blev min farmor og farfar gift, og min far døbt.

2. Hillested er et vandrigt område. Her ligger Hillested Vandværk fra 1950-erne, ligesom der udspringer en å fra området. Åen løber forbi Tirsted og Vejleby Kirker.
Hillested-bønderne klagede i flere omgange over åens manglende afledning, som de især beskyldte dæmningen ved Vejleby Holle, at være årsag til. (Nr. 22).

I dag berømmes Lollands jord for sin frugtbarhed. En betydelig sænkning af grundvandsspejlet giver i dag stabil høst.
Tidligere var man mere afhængig af vejrforholdene. For meget regn med deraf følgende oversvømmelser gav store problemer i det flade landskab med den deraf ringe afstrømning. I regnfulde år kunne man ligefrem opleve hungersnød på øen.

Herefter kører vi ind i det tidligere grevskab: Christianssæde, der blev til Tirsted - Skørringe - Vejleby Kommune, bestående af de samme 3 sogne.
Ved 2a. Øster Skørringe svinger man til højre gennem den tidligere vejføring og by. I knækket ses stadig det gamle elektricitetsværk. Disse bygninger er der mange af på Lolland. 220 volt jævnstrømsværker betød, at afstanden ud til forbrugeren var begrænset. Yderst i nettet manglede man spænding på kritiske tidspunkter, f.eks. i malketiden. Så blev lyset svagere, og de som var tidligt på den, og havde fået fjernsyn, måtte se på et formindsket billede.
SEAS kom til Lolland i slutningen af 1950-erne. Herefter sagde folk: "Nu har vi fået vekselstrøm, og først nu er strømmen blevet jævn."

3. Skørringe Kirke.
Tilbage på Rødby-Nakskov landevejen svinges til højre ved første afkørsel. ca. 4-500 meter fremme møder vi et lille vandløb. Denne å løber ud ved Vejleby Kirke (nr. 22) og har givet navn til Vejleby. Vejle betyder som bekendt Vadested.

Kirken var fra før reformationen og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at bispestolen havde kaldsretten. Efter reformationen tilhørte kirken kronen, indtil den 1687 blev overdraget baron Jens Juel til Juellinge, der ligeledes var ejer af hovedgården Tostrup (Christianssæde) i sognet; kirken forblev under denne gård, også efter at Tostrup 1729 var blevet hovedsædet i det da stiftede grevskab Christianssæde. Kirken overgik til selveje 1. juli 1910.
Den romanske kirke fra fra o. 1200 er bygget i munkesten. Vestforlængelsen i bindingsværk med en klokkestabel er fra 1700-tallet. Selv om kirken lå tæt på Christianssæde, foretrak Greverne Rewentlov Tirsted Kirke.

På modsatte side af vejen ligger den gamle Skørringe skole, oprindelig en af de Revenlovske Skoler.

4. Christianssæde.
Fra Skørringe Kirke køres ad en lille kringlet vej på nordsiden af Christianssæde avlsgård frem til nordsiden af Christianssæde park. Her svinges til venstre, til man er på højde med hovedbygningen. Her lige efter nogle bygninger der rummer en skovbørnehave og overfor avlsgården fører en nu tilgroet vej ind gennem slotsparken. Her kan parkeres.

Christianssæde slot og Christianssæde Skov ejes af boet efter Husted Andersen. Området bestyres fra Ålholm Slot, men der bør ikke være noget i vejen for at gå på besøg. Parken bliver i dag holdt med en stor græsslåmaskine, og slottet er kun en skal, renoveret i det ydre efter en brand i 1979. I parken findes 2 monumenter. Et af Christian D.F. Reventlows hustru og et af ham selv opført af hans søn.

Under selve Christianssæde hørte Øster Skørringe, Vester Skørringe, Brandstrup, Øster Tirsted, Vester Tirsted, Gerringe, Viet og Vejleby, samt Lollands største skov Christianssæde Skov.
Der var 3 kirker: Skørringe, Tirsted og Vejleby under et pastorat med præst og kappellan.

Der kan læses meget mere om Rewentlov og Christianssæde på følgende link:
Reventlow
Christianssæde
Sandbjerg - grevskabet
Lensgrevskab: Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark. Rangen blev indført i 1671 ved en forordning om oprettelse af grevskaber og baronier. En lensgreve er en greve, der af den danske konge er forlenet med et grevskab. Greve er i Danmark en rent honorær titel, og står under lensgreve i rang.
Lensafløsningen

Selv kom jeg på Christianssæde som barn, dengang slottet var børnehjem. Københavnerbørnene herfra gik i Vejleby, Skørringe og Brandstrup Skoler. Den frie københavnske tone var forfriskende, men gav, så vidt jeg husker det, også børnene og skolen en del problemer.

5. Vejleby Skole. Fra Christianssæde drejes til højre mod Vejlebyskov. Til venstre for vejen gik den gamle roebane. Man skal bemærke parcelistederne, fremkommet som følge af Christianssædes lensafløsning.
Der drejes mod Vejleby ved første afkørsel mod venstre. Vejleby forskole og Vejleby Skole ligger på højre side efter nogle huse og gården "Høstrig".

Fotografiet er fra bogen: "Martinus Wested" af Søren Daugbjerg. En bog om Kaj Munks karismatiske lærer i Vejleby skole samt andre personer i sognet. Især skal fremhæves kapellanen Oscar Geismar . Både Wested og Geismar var Grundtvigianere og disse kom sammen med Indremission, som hans adoptivmoder Marie tilhørte, til at præge Kaj Munk i hans tid i Vejleby.

En anden bog om Kaj Munks tid i Vejleby Skole er hans egen: "Foråret så sagte kommer". Her skriver Kaj Munk om sig selv. Bl.a. med beskrivelser fra Opagerskov og Vejleby Skole.



Jeg gik selv i Vejleby skole, hveranden dag frem til 1956, hvor 4.-5.-6.-7. klasse blev samlet i Brandstrup Centralskole. Her til venstre er beviset: Sidste samlede skolebillede i Vejleby. Året efter åbnede Centralskolen i Brandstrup, og den nye landsdækkende skolereform trådte i kraft. Den samlede 4.-5.-6.og 7.-klasserne i kommunen. De tre første årgange fortsatte i forskolerne.

Historierne om Wested og Kaj Munk gik stadig i Vejleby. Jeg husker en enkelt: Første gang Kaj Munk skulle skrive en stil, var det på vers.
Historien med en stil på vers er sandt nok, men det var ikke første stil Kaj Munk skrev, som omtalt i ovennævnte bøger.





6. Kaj Munks Barndomshjem:
Billede fra"Så sagte foråret kommer"

Vejen fortsættes gennem Vejleby. Lige efter Skolen krydsede den tidligere Rødby-Nakskov Jernbane. Skråt oppe til højre ses den gamle Askhøj Station.
I den anden ende af byen drejes til Højre. Lige før til venstre ligger den gamle smedie, senere snedkerværksted. Smeden herfra var med i den første bølge af roeoptagere. Men da der kom til at stå Tim og ikke Vejleby på de første roeoptagere, ved man, hvordan det eventyr endte.
Før smedien lå her en af de 3 gårde, der blev samlet omkring 1900-tallet til proprietærgården Maglebjeggård, som vi ender tilbage til.

Den første gård på venstre hånd er Vestervang. På bakken lige efter krydsede Jernbanen.
Sidste hus på venstre hånd, er Kaj Munks Barndomshjem. Oprindelig stråtækt. I min barndom med stålplader, de såkaldte "pandeplader". I 2002 tallet brændte det gamle parceliststed pga. cigaretrygning under halmarbejdet.
I hækken ud til vejen foran det nyopførte hus står stadig mindestenen over Kaj Munk.


7. Opager Skole:
Tilbage på Rødby-Nakskov Landevej svinges til venstre og ca 500 m fremme i venstre side af vejen, nr. 38 ligger den gamle Opager Skole.

9. Ålstrup:
Yderligere 500 fremme i højre side af vejen ligger herregården Ålstrup, der var en del af Grevskabet Christianssæde.

10: Gammelgård:
Længere fremme ses Ryde Kirke og Gammelgård.
Ryde Landsby blev nedlagt, da Gammelgård blev oprettet i 1596. Gammelgård blev i sin tid givet i medgift til Marie Gruppe, da hun blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) søn af Frederik 3. Da parret bliver Skilt, får Marie 12.000 rigsdaler tilbage for medgiften.

11: Askø
Så skal vi ud på de mindre veje!
Lige efter Gammelgård svinges til venstre og 100 meter efter igen til venstre mod Nybølle. Når vi kommer til Nybølle skal man holde tungen lige i munden!

Inde i Nybølle svinges til venstre. Her bemærkes den gamle skole, markeret med gult, nu samlingshus.
Så er farten sat ned, og behold den lave fart. Lige efter går der en vej til højre mod Opager. Vejen ligner en markvej, men rolig, kør bare dernedad.
Skulle man have misset vejen kan man fortsætte ud til Rødby-Nakskov Landevej, svinge til højre og svinge igen nede ved Ålstrup mod Korterup.
Vi møder Aageby Å. Ude til venstre ligger resterne af Aageby, der har været den oprindelige by her i området. -by stednavnene er et af vore ældste. Vi når til det nu nedrevne Korterup Mejeri, hvor vi svinger til højre.
1 km længere fremme sættes farten ned. Vejen deler sig. På vejskiltet til venstre står: Askø.
Her møder vi det første tegn på Rødby Fjord. Hertil gik Fjorden i hine tider. Husrækken med gårde, er en tidligere ø i Rødby Fjord.
Bygningen til højre for vejen lige i svinget, er den gamle brugs.

Kort efter går en lille vej op til venstre til den gamle station for Rødby-Nakskov banen.

12: Landet Kirke
Billede fra Visitlolland-Falster
Længere fremme møder vi den første af kirkerne rundt om Rødby Fjord.
Kirken er opført i 1100-1200 på en bakke lidt for sig selv. Den Siges at være opført af søfolk og har tjent som sømærke.
Skib og kor er i kvadersten. Det senere tårn er i munkesten. Her som ved Vejleby og Tirsted kirker, havde de brændte sten det ikke godt ud til det salte vand. Derfor er tårnet blevet pudset med Cement.
Den nærliggende Aageby var engang hovedlandsbyen og havde egen kirke. Den blev nedrevet i 1776, og inventaret overført til Landet Kirke. Hr. Christian D.F. Reventlow har syntes, det var unødvendigt og for dyrt med 2 kirker i området.
På vejen op til Kirken ses den gamle skole og den nye præstegård.

13: Stensvad Inddæmning 1842
Fra Landet Kirke køres gennem Alminde. I Udkanten overfor gadekæret: Almindevej 41 ligger en af de Revenlowske skoler.

Ude af Alminde kigges til højre. Her ser vi en gren af Rødby Fjord, det gamle Steensvad. Her igennem løb vandet under Stormfloden i 1872, da Rødby Fjord og Nakskov Fjord løb sammen. Flere mener også, at de 2 fjorde oprindeligt har været forbundet her.
For enden af vejen, hvor der svinges op mod Gloslunde, kører vi over Stensvad dæmning fra 1842. Dæmningen blev udvidet til kørevej for Rødby-Nakskov, da man førte inddæmningen længere ud til Kildevad Inddæmning i 1878. Det er området til venstre for dæmningen.
Tidligere gik vejen fra den anden ende af Alminde over Græshave. Endelig afsluttede man inddæmningen af denne gren af fjorden i 1896 med Kohulerne: Dæmningen fra Hobyskov til Hæsø.

14: Hobyfundet: 1 km længere fremme svinges til venstre ud mod Hoby. Ankommet hertil skal vi finde Hobyfundet.
Som det ses af ovenstående link, er der ikke den store skiltning og modtagelse, men med forsigtig kørsel og et skarpt blik kan det findes. Man kan stille bilen og gå ned til fundstedet.

Vist på kortet over roebanerne vises Græshave saftstation med lilla trekant. Til denne saftstation hørte flere private banenet. Et af dem var Hobybanen. Den sydlige gren som vises på nettet.

16: Kramnitze:
Ved Kildegård, med navn efter Kildevad drejes til højre ud mod Kramnitze. Kildegård er i dag sammenlagt af flere gårde, heraf flere i Alminde, således at stort set hele det gamle Kildevad hører til gården. Ca. 400 ha.
Vi kører gennem Glukse, en gammel halvø ud på den gamle dæmning, der inddæmmede hele området op til Gloslunde og Dannemare. nr. 15.
Man skal se godt efter. Vejen er ikke ret højere end det omgivne terræn, men den helt lige vej afslører forholdet.
Når vi rammer det store havdige fra 1878, drejes til venstre hen til havnen og slusen.
man kan parkere på begge sider af havnen.
Foto Visiteatdenmark
Herfra har man udsigt til: 19: Mindelunden: Nu køres mod Centrum af Rødbyfjord. Der drejes til Venstre ad Langelinie. Navnet kommer af, at til højre for svinget lå øen Lang.
Vi passerer hovedkanalen og ca. 300 m fra Mindelunden tages farten af bilen. Til venstre findes en betonindkørsel. nr. 17. Markerne på begge sider tilhører Sæddingegård. 163 ha. Før den sidste pumpestationudvidelse i 1966, var vandstanden høj i den inddæmmede fjord, og den agerdyrkning man nu ser, var dengang ikke særlig rentabel. Derfor havde Sæddingegård her en malkestation, der om sommeren blev brugt til deres over 200 stk store herregårdsbesætning.
Længere fremme skal vi ind til Mindelunden. Her er toilet, her er plancher over inddæmningen, mindestene over de mænd, der var foregangsmænd, samt overdækket spiseplads på den gamle festplads.

Velbekomme.


Nu kører vi til Maglebjerg, hvor mit barndomshjem var. På vejen krydser vi afvandingskanalen, der egentlig udspringer i Hillested. Hvert forår, det var før 1966, var der store oversvømmelser her, med op til 100 m vand på begge sider af kanalen. På venstre side efter kanalen havde/har Maglebjeggård sit ca. 50 tdr. fjordstykke. Det var delt i græsning til ungkreaturer, og et stykke ikke særligt rentabelt agerbrugsstykke. På højre side var opdyrkede marker, og i den sparsomme kornvækst, havde viberne deres eldorado. Her har jeg som barn tilbragt mange timer med at se deres parringsflugt og senere deres kamp for at jage stormmågerne væk samt aflede sølvmågerne.
Her ses de skrænter, der var ned til fjorden. De samme skrænter ses ved Næs, Hobyskov og Nebbelunde.
Vi kører over Maglebjeg forbi de 2 røde huse, hvor jeg har boet i begge, forbi Maglebjeggård frem til Vejleby-Korterup vejen. Her vendes. Vi skal nu tale lidt om roebane. Der skal sammenholdes med den røde plet på roebanenettet. Det er her vi nu er.
Læs her: Roebanen ved Maglebjeggård

Fra Maglebjerggård køres op til Maglebjerg. Her gøres holdt, følg linket Maglebjerg og se jer om.

22: Vejleby Kirke
Vi kører ad Højevej og standser hvor vejen drejer til højre. Her har vejen i sin tid gået lige frem mod Tirsted Kirke. 50-100 meter fremme har åen fra Skørringe løbet, og det er formodentlig her vadestedet har været.
På kortet ses også Vejleby Kirke og lige nord for resterne af et gammelt gadekær. Heromkring lå 4 tilbageværende bøndergårde, præstegård og degnebolig kaldet Thorpe. Det er resterne af den gamle landsby. Landsbyen blev ødelagt under svenskekrigene og er derefter blevet flyttet op i landet til sin nuværende placering.

Vejleby Kirke er bygget i 1130 og blev viet til Sct. Nicolaus, hvilket indikerer tilknytning til søen. På et tidspunkt bliver den kaldt Thorpe Kirke. På det tidspunkt midt i 1700-tallet var det på tale at rive den ned. Altså samme skæbne som Aagerup Kirke. Det har været for dyrt med en enkeltstående præst og degn til Kirken. Reventlowerne har også været økonomiske folk. Kirken blev imidlertid lagt ind under Tirsted Skørringe pastorat og bygningerne bevaret.

Kirken var i min tid grå, idet den fremstod i grå cementpuds, nødvendiggjort af saltets påvirkning af murstenene. Senere er pudset blevet kalket, og kirken fremstår idag hvid og meget flot med sin imponerende beliggenhed.

Beliggenheden bliver endnu tydeligere, når vi kører forbi Søndergård og holder stille på bakken lige efter. Her kigger vi ud på den gren af Rødby Fjord, som løb op til Tirsted Kirke.
foran os ligger Vejleby Holle inddæmning 1794. Vi kigger over mod Vejleby Holle, som ved udskiftningen blev udlagt til husmænd. Jeg formoder det var et kombineret husmands-fisker miljø. Der ligger en række pæne bindingsværksejendomme i Holle, som vi kører ned igennem på vej til
nr. 23 Tirsted Kirke
Kør Langsomt! Venstre-afkørslen ned til kirken kommer pludseligt.
På vejen ned til kirken bemærker vi den gamle Tirsted Skole på højre side ca. midt på vejstykket.
Lige foran Tirsted Kirke kører vi over åen fra Hillested. Lige efter ligger kirkens parkeringsplads, hvor vi parkerer.
Tirsted Kirke er åben alle ugens dage kl. 8.00- 16.00 og efter aftale med graveren, f.eks. hvis man skal op i tårnet.
Graver: Henning Hansen, Hollevej 5, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 85 06. Graverhuset: Tlf. 54 60 81 43. E-mail: graverhus@pc.dk.

På vej over til kirken ser vi markvejen der løber syd for kirkemuren og forsvinder ud mod vest. Det er den gamle Rødby-Nakskov landevej.

Inde på kirkegården tjener man sig selv ved at gå en gang rundt om kirken, samt se ud over kirkemuren. Det flade landskab giver et vidt udsyn. Mod nord ser man Christianssæde.

Tirsted Kirke blet bygget på en gang i sin oprindelige skikkelse, med tårn, skib og kor. Kun våbenhuset på sydsiden er tilføjet. Kirken har været cementpudset ligesom Vejleby Kirke, og af samme årsag. Men en hårhændet renovering 1890-92 førte både kirkens indre såvel som dens ydre tilbage til sit oprindelige udseende.

Oplysninger om kirken findes på følgende links:
Tirsted Kirke
Tirstedstenen

Vi står nu i hjertet af det indremissionske Tirsted-Skørringe-Vejleby. Indre Mission havde en meget stærk position her i sognet, også i min tid.
nr. 24: Brandstrup Forsamlingshus.
Brandstrup Forsamlingshus var Grundtvigianernes mødested. I 1895-96 gik det dårligt for den lokale foredragsforening, der havde bygget forsamlingshuset, og man overvejede at sælge det, og der var en køber: Indre mission i Tirsted-Skørringe-Vejleby.
Indre mission kunne opnå to vigtige ting: de kunne få en hårdt tiltrængt, rummelig og næsten ny bygning til deres mødevirksomhed, og samtidig kunne de foreløbig få stoppet grundtviggianernes udskejelser med dans, foredrag og anden syndig tant og fjas i forsamlingshuset.
En i 1896 startet ungdomsforening fik imidlertid brug for lokaler, og det reddede huset fra salg.
I 2009 brændte forsamlingshuset, der lå som første bygning på venstre hånd, når man svinger til venstre fra Tirsted Kirke og kører mod Brandstrup.
Links:
Brandstrup forsamlingshus brændt juleaftensdag
Brand i forsamlingshus var ikke påsat
Brandstruphus i Brandstrup på Lolland er i knibe efter ødelæggende brand juleaftensdag.

Overfor, den første gård på højre side af vejen, ligger den gamle kapellangård.
Vi kører videre, forbi vejen til Vejleby. Til højre ligger Brandstrup Idrætsplads, som med bygningen af det nye kluhus, har fået indgang fra denne side. Tidligere lå et mindre klubhus i modsatte enden, med hovedindgang her.

nr. 25: Brandstrup Missionshus. Billede fra Kaj Munks: "Foråret så sagte kommer"

Fortsæt stille og roligt gennem Brandstrup. Lige efter den gamle skole fra begyndelsen af 1900-tallet er indkørslen til den nu nedlagte Brandstrup Centralskole. Lidt fremme svinger vejen til venstre. Vejen ligefrem fører op til præstegården. ca. 250 m længere fremme på venstre hånd ligger det nu nedlagte Brandstrup Missionshus.
Det ser noget anderledes, og mere forfaldent ud i dag, hvor det er overgået til privat eje.

Kort efter går der en vej mod højre mod Gumpehave, den tager vi og kører frem til Nakskov-Rødby landevejen, hvor der svinges til højre mod Rødby.

Kort efter passeres åen fra Hillested. 500 meter derefter på højre side ligger Tirstedgården på 125 ha. Tirsted er opdelt i Vester Tirsted og Øster Tirsted. Vi er nu i Øster Tirsted. Et område med spredt bebyggelse og uden egentlig landsby.
nr. 26: Dansted.
1 km længere fremme på højre side med skov og avlsbygninger ligger Dansted. Kør forsigtigt. Sving ind på vejen op til hovedbygningen. Hold ved den tidligere vej, der ligger 20 meter inde. Der kan køres til højre, og man kan komme ud på landevejen igen.
Foran ligger hovedbygningen til Dansted. Gammel i stil men ny af opførelse. Danstedgaard er en lille sædegård, som nævnes første gang i 1447, som en landsby, gården er fra 1479. Danstedgård Gods er på 154,2 hektar. Hovedbygningen er nyopført i 1980. Dette skyldes, at den brændte under den store snestorm mellem jul og nytår 1978. Brandvæsenet kunne ikke komme frem. Samme skæbne overgik godset Lidsø ved Rødbyhavn. Snestormen kaldes her på Lolland-Falster for: "Vinterkrigen".

nr. 27: Sæddingegård
En kilometer efter Dansted svinges til venstre mod Holeby og Nysted. Lige efter oppe til højre ligger Bukkehave Station fra den gamle Rødby-Nakskov jernbane, samt Bukkehave gl. Skole.
2 km længere fremme kommer vi til Sæddingegård

Min far var foderelev her midt i 1930-erne. Han fortæller, at der var 32 personer på kost. Der var 250 malkekøer. Antallet var nødvendigt for at drive herregårdmejeriet.
Egon Hansen - født 1922 fortæller om sin tid som landbrugselev. Jeg kom i 1940 kom til Sæddingegård som landbrugselev. Det var virkelig en herregård, her var 16 spand heste og mere end dobbelt op af alting, såmaskiner, radrensere og i høsten var der fire traktor-trukne selvbindere og fire heste-trukne selvbindere, ellers blev traktorerne kun brugt til at pløje med. I høsten var vi ca. 70 mennesker beskæftiget.

Fra Sæddingård kører vi frem mod Maribo-Rødby landevejen. Der svinges til højre inden vi kører over viadukten. Nede på landevejen køres mod Rødby. På venstre side ser vi:
nr: 27 Sæddinge Kirke
Sæddinge Kirke har ligget som et vadested. Rødby Fjord er oprindeligt gået videre til Holeby Kirke samt til den senere Sæddinge sø og Ringsebølle sø. Skulle man til Maribo eller Nakskov, var det her forbi.

Tag farten af bilen for kort efter skal svinges til højre mod Nebbelunde.
Nr: 28 Sæddinge Dæmning i 1823 afsnørede man her Sæddinge sø sammen med Ringsebølle sø. Vi fortsætter videre ad den smalle vej frem til Nebbelunde. Nu kom vi over dæmningen, men ellers er vi på Rødby-Nakskov landevejen. I Sæddinge må vejen dengang have gået rundt om fjorden, altså lidt nordligere.

I Nebbelunde kommer vi forbi Nebbelunde kirke (Billede fra sognets hjemmeside)
Selv om der findes fundament til et tårn, er det aldrig bygget, derimod er der et lille saddeltårn. Her fra landsiden ser kirken beskeden ud, men fra den modsatte side, når man har været ude i Rødby Fjord, har det været anderledes. Vandet er gået ganske tæt på.

Fra kirken kører vi forbi gadekæret på venstre hånd ud på den gamle Rødby Nakskov Landevej. Nu er vejen ført helt uden om Nebbelunde. Vi svinger til venstre og kører igen ned i Rødby Fjord.

nr: 30 Rødby Vad 1863-64.
Dæmningen blev bygget med støtte fra amtet, for at skabe en kørevej fra Nakskov over Nebbelunde til Rødby.
Slusen midt på dæmningen lå først ved Rødby, efter at vandet var løbet i en kanal langs vejen. Der var gennem årene derefter mange protester fra bønderne bag dæmningen på grund af manglende afledning, og borgere i Rødby som klagede over stanken. Først i 1897, da man skiftede topembedsmand i vandvæsenet, ændrede man linieføringen.

Når vi ankommer til Rødby møder man Nørregade. Her og til begge sider lå den gamle havn.
Har man tid kan man køre ca. 100 op ad Nørregade og parkere på byens gamle torv. Derefter er der mulighed for at se en by i forfald.
nr. 31: Stormflodssøjlen
Ellers skal vi til venstre, hvor Stormflodssøjlen står på højre side efter få meter. Her på det lave, tidligere havneområde, ser vandstanden imponerende ud. Tidligere stod søjlen i Nørregade, hvor man kunne nøjes med en mindre sokkel.

Nr. 32: Gamle Pakhus
Vi kører frem til Maribo-Rødby Landevejen og drejer til højre. nogle hundrede meter længere fremme møder vi et gammelt pakhus. Det har engang ligget ned til Rødbys havneområde.

Lige efter pakhuset svinges til venstre mod flyvepladsen. Vi kører over motorvejen. Et stykke efter går en vej til højre mod Lungholm og Erindlev. Den kører vi forbi for ganske kort efter, kommer et vandløb og en vej ned til venstre mod:
nr. 33: Ringsebølle Kirke 1150.
Man mener Ringsebølle Kirke er bygget af irske munke, der er sejlet herop gennem Rødbyfjorden til en ø i det øverste af fjorden, den senere Ringsebølle sø. Man bemærker den 8-kantede kirkegård, som man mener skyldes, at kirken har ligget på en ø.
Kirken er uden tårn. Lolland er den landsdel i Danmark, der har flest kirket uden tårn: 25% og regner man kirker med saddeltårn med, bliver andelen 33%.

Links:
nordenskirker.dk
natmus.dk


Turen er slut! Skal man til Sjælland, kan man dreje til venstre forenden af kirkevejen og fortsætte forbi flyvepladsen til Holeby, hvor man enten kan svinge til venstre ned til motorvejspåkørslen ved Holeby, eller man kan køre lige over og fortsætte til Maribo.
Drejer man til højre, tilbage til Rødby kan man her enten svinge til venstre og køre Til Rødbyhavn og køre på motorvejen her, eller svinge til højre og tage på påkørslen i Holeby.

Links: Undervejs på siden findes disse link. Her er de resumeret:
Roebanenet
Kommune
Revenlovske Skoler.
Reventlow
Sandbjerg - grevskabet
Christianssæde
Lensgrevskab
Kaj Munk.
Ålstrup
Gammelgård
Marie Gruppe
Rødby Fjord
Hobyfundet
gudstjeneste
Roebanen ved Maglebjeggård
Maglebjerg
Vejleby Holle inddæmning 1794
Tirsted Kirke
Tirstedstenen
Indre Mission
"Vinterkrigen".
Sæddingegård
Sæddinge Kirke
Rødby